Par- og psykoterapeut Louise Krog
Velkommen. Mit navn er Louise, og jeg er uddannet cand.mag. og psykoterapeut MPF.
Jeg vil møde dig/jer med oprigtig interesse, empati og faglighed.
Mine individuelle sessioner varer 75 minutter. I måden jeg arbejder på, er det vigtigt, at der er god tid til at få sindet i ro, mærke efter og reflektere. Du kan læse mere under Min terapeutiske tilgang.
Jeg har særlig erfaring med angst, spiseforstyrrelser, depression, følelsesmæssigt omsorgssvigt, forældre-barn relationer, parforholdsproblemer og eksistentielle kriser. Uanset hvad du er tynget af, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig og høre, om det er noget jeg kan hjælpe dig/jer med.
Udover mine private klienter er jeg ansat som psykoterapeut i SIND Rådgivning i Aarhus. Du kan læse mere under Om mig.
Psykoterapeut MPF betyder Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og er en beskyttet titel. Psykoterapeut MPF er et kvalitetsstempel der sikrer, at jeg har tilstrækkelig uddannelse, erfaring og kompetence.
Eksempler på klientudtalelser:
“Jeg har brugt meget af mit liv i terapi og har arbejdet med en række vidunderlige terapeuter. Louise overgår dem alle. (…) Louise har ændret mit liv. Jeg vil aldrig være i stand til at takke hende fuldt ud, men jeg beder til, at disse ord må være en begyndelse.” Kvinde, 29 år, 40 sessioner.
“Du er super god til at stille spørgsmål og til at bruge de rigtige nøgler der kan åbne mit hjerte. Jeg er sikker på, at det kan du gøre med mange mennesker. Du har empati, forståelse og en fornuftig nysgerrighed, som kan hjælpe mig til at reflektere mere end normalt.” Kvinde, 55 år, 12 sessioner.
“Jeg har været utroligt glad for Louises hjælp! Louise formår at skabe et rum med masser af tillid, tryghed, nærvær og empati. Jeg har både følt mig hørt og forstået, og Louise var hurtig til at afkode mig som person. Hun formår både at være professionel og omsorgsfuld, og jeg har haft meget stor gavn af mit forløb hos hende.” Mand, 35 år, 16 sessioner.