Angst er en psykisk lidelse med meget stærke kropslige symptomer. Hvis du er plaget af angst, kender du sikkert til meget overvældende og ubehagelige kropslige fornemmelser. Angst opleves forskelligt, men du vil typisk opleve flere af følgende symptomer: at hjertet banker afsted, problemer med at få vejret, diffus indre uro, smerter i brystet, uro i maven, prikken i arme og ben, sved, kuldegysning, rysten, anspændthed og måske dødsangst. Det er kropslige reaktioner, der er styret af det autonome nervesystem udenom din vilje, og du kan føle at du har mistet kontrollen. Det er almindeligt at tolke de kropslige reaktioner som et tegn på en fysisk sygdom, og mange tænker ikke at det handler om angst.
Tabet af kontrol over kropslige reaktioner betyder, at du med en angstlidelse kan udvikle et stort behov for at have kontrol og styr på dit liv, som et modsvar på den ukontrollerbare angst. Det kan derfor være ekstra svært at håndtere usikre situationer, som fx corona, flytninger, ny uddannelse eller andre overgange.
Undgåelsesadfærd
Undgåelsesadfærd er en fælles reaktion ved alle angstlidelser. Du undgår de steder eller situationer, som du har erfaring med kan fremkalde din angst. Det er på den ene side helt forståeligt. Men på den anden side er det netop undgåelsesadfærden der gør, at angsten kommer til at styre dig mere og mere og indskrænker dit liv. Hvis du undgår de steder eller situationer, du er angst for, vil du aldrig få en modsat oplevelse – at det ikke er (livs)farligt at tage bussen, købe ind, være i en social sammenhæng, spise noget bestemt m.m. Angsten kan brede sig i dit liv som små ringe i vandet; mere og mere opleves farligt.
Megen behandling mod angst handler derfor om ’eksponering’, dvs. at du i små doser og trygge rammer udsætter dig for dét, du er angst for og langsomt får en erfaring med, at der ikke sker dig noget. Behandlingen vil også typisk arbejde med dine negative forventninger, katastrofetanker og selvkritik. Denne kognitive adfærdsterapeutiske tilgang er ofte meget effektfuld mod selve angsten. I min behandling af angst vil jeg – sideløbende med eksponering og arbejdet med katastrofetanker – have et større fokus på dét, der ligger bag angsten, bag symptomet.
Min behandling af angst
Angstens mulige følgevirkninger – undgåelsesadfærd, selvmedicinering, depression m.m. – kan være alvorlige og invaliderende. Men angst er ikke farlig i sig selv. Angst er er tegn eller symptom på, at der er noget bagvedliggende, du skal tage dig af. Meget ofte er angst et tegn på, at der er nogle bagvedliggende ’uvelkomne’ og afviste følelser, der er for smertelige eller for ’farlige’ for dig at rumme. Måske bærer du på smertefulde oplevelser fra din opvækst eller senere i livet. Måske var der følelser, der ikke kunne rummes i dit barndomshjem, fx vrede, jalousi, ked-af-det og svaghed. Måske føler du dig grundlæggende forkert, mislykket og utilstrækkelig. Angsten fungerer som et slags forsvar mod det smertefulde ved at suge al opmærksomhed til sig. Chefpsykolog Lars J. Sørensen formulerer det på denne måde:
”Det er, som om angstfølelsens ’intention’ er at give personen noget andet – nemlig angsten – at være opmærksom på og bekymre sig om, fordi det, der er hændt, netop er for smerteligt til, at sindet kan beskæftige sig med det.” (Lars J. Sørensen, Skam – medfødt og tillært. s. 48-49).
Det kan være svært selv at se denne sammenhæng mellem din angst og dine smertefulde følelser, da følelserne ofte er fortrængte og ubevidste. Hvis du kommer i terapi hos mig, vil jeg hjælpe dig med nænsomt at åbne for de ubevidste følelser, der har været så voldsomme og farlige for dig, at du måtte fortrænge dem. Det er meget vigtigt, at du føler dig tryg og har tillid til, at jeg som terapeut kan rumme og anerkende dine følelser og tanker. Vi vil blandt andet arbejde med forskellen mellem dengang og nu – at dengang du oplevede følelserne, var de for rædselsvækkende, utænkelige eller smertefulde for dig, men i dag er du et andet sted. Ved at åbne op for og mærke disse følelser, vil roden bag din angst blive mindre og forhåbentlig forsvinde. Du kan læse mere om min behandling under Min terapeutisk tilgang og Individuel terapi.
Angsttyper
Man skelner mellem forskellige former for angst, bl.a. generaliseret angst, panikangst, social angst, OCD, spiseforstyrrelse, sygdomsangst og agorafobi. Det er almindeligt at have flere angstlidelser samtidig. Jeg vil nedenfor uddybe generaliseret angst, panikangst og social angst og henvise til steder, hvor du kan læse mere om disse og de andre angstformer. Jeg behandler alle former for angst.
Generaliseret angst
Generaliseret angst blev tidligere kaldt for bekymringsangst. Hvis du lider af generaliseret angst, mærker du uro i kroppen og har alvorlig, vedvarende bekymring, der er ude af trit med situationen. Det kan være svært for dig at slippe bekymringerne, slappe af og være tilstede i nuet. Bekymringen for dagen i dag og for fremtiden kan tage overhånd og fylde det meste, hvilket er yderst belastende for dig. Ængstelsen og bekymringen kan ofte ikke hæftes på noget konkret, hvilket gør den uhåndgribelig og svær at nå ind til og få greb om. Mange med generaliseret angst har oplevet samme mønster hos en forælder, og måske kender du bekymringstendensen fra du var barn eller helt ung.
Hvis du plages af mange bekymringer og mærker uro i kroppen, kan du måske aflede tankerne og uroen, når du er travlt optaget af arbejde og andre gøremål. For nogle kan det være en (overlevelses)strategi at pakke kalenderen tæt. Uroen og bekymringerne mærkes stærkest, når du slapper af og har ro omkring dig, typisk ved sengetid. Mange oplever derfor søvnproblemer.
Panikangst (angstanfald)
Panikangst er pludselige og meget intense angstanfald, der varer i kort tid, typisk ikke længere end 30 minutter. De er ikke farlige, og de går over. Men det er en meget rystende oplevelse, da du ligesom mister dig selv og er i angstens vold. Du mærker, at hjertet hamrer afsted, du har svært ved at få vejret, måske har du smerter i brystet, ryster, sveder eller fryser. Du kan blive alvorligt bange for, hvad der sker med dig. Uforudsigeligheden, tabet af kontrol og følelsen af magtesløshed er så skræmmende en oplevelse, at du ikke lige kan ‘ryste den af dig’. Oplevelsen sætter sig i din krop, og det er svært ikke at frygte, at det sker igen. Frygten for et nyt angstanfald, såkaldt ‘forventningsangst’, kan blive en selvopfyldende profeti – hvis du er ængstelig og bange for at det sker, er dit angstniveau så højt, at der ikke skal meget til at udløse et nyt angstanfald.
Det kan føles som om angstanfald kommer ud af det blå, da der ofte ikke er nogen åbenlys sammenhæng mellem tid og sted. Det gør angstanfald ikke. Angstanfald er et signal om, at der er noget inden i dig, som du er nødt til at tage dig af. Det kan være, at et eller andet ved situationen vækker nogle tidligere ubevidste og fortrængte følelser, som du har svært ved at være i. Det kan være, at du har været alt for presset psykisk alt for længe, og nu bliver det for meget for din organisme.
Da panikangst er et symptom på bagvedliggende psykiske komplikationer, kan panikangst i de fleste tilfælde behandles med terapi alene.
Social angst
Social angst er mere end almindelig generthed og præstationspres. Dine tanker og kropslige reaktioner kan opleves så ubehagelige, at det belaster din hverdag i betydelig grad.
Social angst vil ofte vise sig både før, under og efter en social sammenhæng. Hvis du lider af social angst, vil du typisk opleve modvilje, kropslig uro og negative forventninger, inden du skal afsted til en social sammenhæng. Måske har du tanker om at komme til at stå alene, at falde udenfor, at sige noget dumt eller komme til at rødme, svede eller ryste, så de andre mærker din nervøsitet og ser, hvor usikker du er. Du frygter eller forventer, at de andre ikke kan lide dig. Under den sociale sammenhæng kan du opleve ubehagelige kropslige symptomer, fx hjertebanken, rødmen, skælvende stemme, sved, rysten på hænderne, svimmelhed og kvalme. Du holder sandsynligvis lav profil, da du frygter de andres opmærksomhed og kritiske vurdering. Du kan have mange tanker om, hvad de andre tænker om dig og have svært ved at slappe af. Efter det sociale arrangement kan du genspille situationen flere gange og vurdere din opførsel i et selvkritisk lys.
Mange reagerer forståelig nok med at gøre sig så usynlige som muligt eller undgår sociale sammenhænge. Men det vil typisk resultere i en nedadgående spiral, hvor du bekræfter over for dig selv, at det er godt, at du holder dig tilbage. På den måde kommer du ikke til at opleve, at andre ikke er kritisk indstillede, men møder dig med venlighed og imødekommenhed. Undgåelsesadfærden kan hæmme og invalidere dig alvorligt i både din uddannelse/arbejdsliv og i dit private liv. Det er derfor vigtigt, at du søger hjælp hos en terapeut, hvor du føler dig tryg og tillidsfuld – så tidligt som muligt, så din sociale angst ikke tager til.
Kilder og links til mere viden: