Spiseforstyrrelse

Det kan føles skamfuldt at have en spiseforstyrrelse.
Men du er ikke forkert, fordi du har en spiseforstyrrelse.
Du er værd at elske.
Du kæmper med en utrolig energi for at finde dig til rette i livet.
Men bag spiseforstyrrelsen står du alene med nogle udfordringer og følelser, der er overvældende og svære at håndtere.
Det har du brug for hjælp til.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

I klinisk forstand er en spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse. Da en spiseforstyrrelse også påvirker den ramtes krop (fx organer, hjerne, hormonbalance og knoglemarv), kan en spiseforstyrrelse føre til alvorlig svækkelse og beskadigelse af kroppens funktioner. Anoreksi er den psykiske lidelse med størst dødelighed i den vestlige verden.

Spiseforstyrrelser deles op i forskellige varianter, der både er forskellige, men har det til fælles, at for den ramte er mad, krop, træning og vægt et af de væsentligste omdrejningspunkter i hverdagen. De mest kendte spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning/binge eating disorder (BED). Men også træningsafhængighed (overtræning), megareksi (muskeldysformi) og ortoreksi, der alle endnu ikke er spiseforstyrrelser i diagnostisk forstand i Danmark, rummer mange træk fra spiseforstyrrelser.

Til dig med en spiseforstyrrelse

Der kan være mange forskellige omstændigheder, der i et kompleks samspil gør, at du udvikler en spiseforstyrrelse. Forskningen taler om disponerende faktorer (fx genetiske forhold, vanskelig følelseshåndtering, kulturelt pres), udløsende faktorer (fx ændrede livsvilkår, mobning, idrætsskader) og vedligeholdende faktorer (fx følelse af mestring/renselse, omgivelsernes negative/positive reaktioner).

En spiseforstyrrelse er meget ofte et tegn eller symptom på, at der er nogle bagvedliggende følelser, du har svært ved at være i og rumme, fx en følelse af uro, utilstrækkelighed, mindreværd, forkerthedsfølelse, svigt, ensomhed og utryghed. Spiseforstyrrelsen kan være en ubevidst måde at håndtere svære følelser på. Ved at ignorere og lukke af for kroppens naturlige signaler om sult, mæthed og træthed, kan man samtidig dulme sine følelser, der også altid sidder i og kan mærkes i kroppen. En spiseforstyrrelse kan også være en måde at gøre en alt for kompleks og uoverskuelig verden til en mere tryg og overskuelig ’lille verden’, hvor det du skal tage stilling til, er hvad du spiser. Her har du helt kontrol, og du får måske følelsen af at kunne ’mestre’ dit liv. Med andre ord kan en spiseforstyrrelse være en ’overlevelsesstrategi’, hvor optagetheden af mad, krop og træning fjerner fokus fra de bagvedliggende svære følelser eller omstændigheder.

Det ulykkelige er, at selvom du måske umiddelbart føler en lettelse og oplever viljestyrke, gør spiseforstyrrelsen kun din situation værre. På nogle måder kan man sammenligne det med et misbrug af fx alkohol. Ligesom alkoholen skaber en fysisk og psykisk afhængighed, gør også en spiseforstyrrelse noget fysiologisk ved din krop og hjerne: mer’ vil have mer’. Jo tyndere du bliver, jo flere kilo ønsker du at tabe; jo mere du kaster op, jo større bliver trangen; jo mere du træner i dag, jo mere skal du overgå dig selv i morgen. Det kan lyde barsk, men udfaldet er, at oven i de problemer eller følelser, du til at begynde med havde svært ved at håndtere, får du endnu et problem at slås med, spiseforstyrrelsen. Og når kroppen er udsultet eller helt træt, er det svært at finde kræfterne til at gøre noget ved sine vanskeligheder.

Behandling af spiseforstyrrelser

I flere år har den aktuelle forskning i behandling af spiseforstyrrelser, bl.a. repræsenteret af den norske psykiater Finn Skårderud peget entydigt på, at behandling af spiseforstyrrelser skal ’gå på to ben’ på samme tid. Med andre ord er en spiseforstyrrelse både en fysisk og en psykisk sygdom, og man skal behandle både den fysiske og den psykiske del. Ingen af dem kan stå alene. Man kan ikke tale sig ud af en spiseforstyrrelse. Men man bliver heller ikke rask ved ’bare’ at blive normalvægtig, normalisere sin træning eller stoppe med at kaste op eller overspise. Tilbage er jo stadig den bagvedliggende grund til, at spiseforstyrrelsen udviklede sig.

Min behandling af spiseforstyrrelser                     

“Det er ingen skam at have en psykisk sygdom, men det er skamfuldt at blive sygeliggjort, og skammeligt, hvis man kun ser sygdommen for at undgå at se den egentlige smerte.” Chefpsykolog Lars J. Sørensen

Min grundholdning i behandling af spiseforstyrrelser er i overensstemmelse med Lars J. Sørensens i ovenstående citat. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med de bagvedliggende psykologiske grunde til dit symptom, den egentlige smerte, uden at sygeliggøre dig. Men jeg vil insistere på, at du samtidig får hjælp til den fysiske side af sygdommen. Den fysiske behandling af en spiseforstyrrelse kan fx foregå ved egen læge. Der er også rigtig god hjælp at hente i psykiatrien, hvor du kan komme ambulant. I psykiatrien får du også psykologisk behandling. For nogle er det tilstrækkeligt. Andre oplever et behov for at blive mødt og forstået på en anden måde og måske i andre rammer. Til dig, der har brug for hjælp til den psykiske del af din spiseforstyrrelse, vil jeg hjælpe dig med:

  • At få et rum, hvor du bliver mødt som det unikke menneske, du er, og ikke som en ’spiseforstyrret person’.
  • At arbejde med at mærke dit åndedræt, din krop og dine sanser.
  • Langsomt og blidt at turde mærke forskellige kropsfornemmelser og følelser.
  • At kunne rumme og acceptere de følelser, der dukker op.
  • At nuancere og sætte ord på dine følelser.
  • At lukke op for smerten bag din spiseforstyrrelse.
  • At undersøge hvad spiseforstyrrelsen ’giver dig’ på den korte bane.
  • Udfordre centrale tankemønstre og overbevisninger.
  • At arbejde med din motivation for at blive rask.
  • m.m.

Du kan læse mere på fx: